Datering: 1556/1599

Ifølge Danmarks Kirker er Gilleleje kirke fra sidst i 1530´erne. Kilden er Kancelliets brevbøger, hvor man i et dokument fra 1559 læser, at indbyggerne på Gilleleje i 20 år og mere ikke har betalt tiende til Søborgpræsten.
Det antages at kirken er grundlagt 1538 eller før. Den oprindelige tagkonstruktion blev bevaret - i hvert fald delvist i forbindelsen med at kirken blev grundmuret i 1742. En dendrokronologisk undersøgelse af træværket på loftet ville måske kunne fortælle hvor gammel kirken egentlig er.


Arkitektur og bygningshistorie:

Midt i det gamle fiskerleje ligger den hvidkalkede kirke med rødt tegltag og spir.

Kirken består af et femsidet afsluttet langhus med afvalmet tag og en tagrytter.

Kirkens oprindelse kendes ikke. I 1559 omtales, at kirken har haft en præst i mere end tyve år.
Fra den tid hvor kirkens første præst var ansat ca. 1538-1584 findes der 7 dokumenter i Kancelliets brevbøger. Lægger man oplysningerne i dem sammen bliver det sandsynligt, at præsten Hans Lauritzen blev antaget, fordi man ønskede en luthersk præst i fiskerlejet. Befolkningen bestod af tilflyttere i begyndelsen af 1500-tallet, hvilket navne som Skaaning, Jyde, Fyenbo, Skagbo, Vendelbo, Odsing og Aabo i jordebøgerne (fra 1581) viser.
En af teorierne går ud på, at disse fiskere havde hørt lutherske prædikanter forskellige steder i landet i tiåret inden reformationen og ønskede sådan en præst i Gilleleje.

I 1578 gennemførtes, ved kongens hjælp, en gennemgribende istandsættelse af den kirke, der indtil da var en bindingsværkskirke. Et ur fra 1747 pryder spiret.

Først i 1923 blev Gilleleje et selvstændigt kirkesogn men havde egen præst fra 1903, idet præsten i Søborg-Gilleleje antog en kapellan, som skulle varetage betjeningen af Gilleleje.


Alter:

Altertavlen bærer en nygotisk ramme et maleri af kgl. hofmaler I.L.G. Lund fra 1834. Billedet forstiller "Kvinderne ved Graven".

På alteret står malmlysestager fra 1614 skænket af rådmanden i København Peder Andersen Randulf.

Alterkalken har underdel i barok fra 1662.


Inventar:

Prædikestolen er et barokarbejde fra midten af 1500-tallet med englehoveder på hjørnerne og arkadefelter med evangelistrelieffer samt et firedobbelt timeglas.

Stolestaderne er af enkel nygotisk stil fra 1836 ligesom orgelpulpituret.

Den enkle romanske granitfont med rundbuefrise foroven på kummen er først kommet til kirken år 1918, den havde været opbevaret af Nationalmuseet, men det vides ikke, hvilken kirke, der oprindeligt stod i. Den oprindelige granitfont er nu i Asminderød Kirke.

Messingfadet er af nyere dato - også fra 1918, fremstillet af kunsthåndværker Hans Andersen, Helsinge, De tre sammenslyngede fisk, som også er sognets segl, er tegnet af direktøren for Nationalmuseet, Mackeprang, mens et tinfad fra 1780 nu findes på Gilleleje Museum.

Malmlysekronen er fra 1730 og bærer indskriften: "Ikke os, men giv dit navn ære", som stammer fra en salme skrevet af I.C. Møller.

I kirkerummet ses fire kirkeskibe: briggen Anna fra 1830, toldkrydseren "Argus" ophængt ca. 1870, fuldriggen "Ferdinand Larsens Minde" ca. 1880, og barken "Henry" fra 1924.

Den store klokke er antagelig fra omkring 1578 idet lensmanden på Kronborg i dette år fik befaling til at istandsætte Gilleleje Kirke. Indskriften lyder: "Herrens Ord bliver i Evighed. Borchard Gelgether gjorde mig".

Den lille klokke er omstøbt i 1719 og 1921.


Kirkegård og gravminder:

På væggene i kirken er opsat to gravminder. Det ene er over birkefoged Rasmus Laursen Arendrup som døde i oktober 1703 mens det andet er over kgl. fyrforvalter Peder Jensen Grove der døde i 1673. Begge var fra Nellerupgård.


Den gode fortælling:

Det siges at den første kirke i Gilleleje blev bygget af vragtømmer - dette sigende kan ikke hverken be- eller afkræftes.

Da kirken fik sin egen præst klagede præsten i Søborg til kongen over at borgerne i Gilleleje ikke betalte løn til ham mere. Så måtte præsten fra Søborg og Gilleleje op til kongen og lade ham afgøre, hvad der skulle ske. Kongen bestemte, at Gilleleje godt måtte beholde Hans Lauritsen, som præsten hed, indtil han døde eller flyttede fra byen. Herefter skulle præsten i Søborg igen være præst i Gilleleje.

Omkring år 1850 forsvandt en gammel og meget smuk stendøbefont fra kirken. Den blev i begyndelsen af 1900-tallet fundet som vandtrug og blev derefter opsat i Asminderød Kirke. Fonten tilhørte oprindelig Søborg slotskapel.

Under 2. Verdenskrig, da jøderne blev forfulgt af tyskerne, kom Gilleleje Kirke til at spille en stor rolle. Mange fiskere i Gilleleje sejlede jøder til Sverige i deres fiskerbåde. Den 6. oktober 1943 var 80 jøder gemt på kirkens loft, mens de ventede på at blive sejlet i sikkerhed. Men en stikker afslørede det til tyskerne, som brød ind i kirken og fandt dem. Alle blev fanget og sendt i koncentrationslejr. Det lykkedes dog en ung mand at flygte efter tilfangetagelsen.

Den 6. oktober 1559 skrev kong Frederik II til folkene i Gilleleje og den 6. oktober 1943 sad de jødiske flygtningen på kirkens loft - en mærkeligt sammentræf.